03-09-2018

The Spine Fusion Race 2018

 

Den 23. Juni – 29. Juni 2018.

The Spine Fusion Race - Britains most brutal race.
268 mile /430 km - 11700 højdemeter.
Selfsupported


Ingen markeringer, kort, kompas/ ruten på uret fungerede fint
.
Pennine Way, fra Edale i Derbyshire til Kirk Yetholm i Scotland (rygraden i England)
Marskland, marker, bjerge, fjelde - meget store øde område - mange timer uden at møde andre mennesker.
5 check point - med mad og mulighed for at sove og få ordnet fødder (vabler) af et fantastisk medical team
.


Allerede ved CP2 fik jeg konstateret betændelse i senen ovenpå på foden, medic rådede mig pænt til ikke at gå eller løbe på foden, men han kunne godt se at det vist ikke var en option - så ”vi” Heine og jeg besluttede at power hike resten af racet - og håbe på at vi kunne nå resten af cut off tiderne.

Da der var 28 grader om dagen prøvede vi at tilbagelægge de ”hurtigste” km om natten. Det var dog lidt sværere at finde ruten i mørket, da den ikke er afmærket.
Søvn blev der ikke meget af - og jeg som er B menneske med stort B - havde lidt udfordringer med så lidt søvn, sleep walking en ny og anderledes oplevelse.

En tidligt en morgen kunne jeg se en mand stå ved en af de mange låger/trapper vi skulle over - Heine påstod at der ingen andre var end os, han havde ret, jeg så syner, også alle de mærkelige ansigter der var på stenene - var der heller ikke - mon jeg var træt.


Hadrian Wall nåede vi desværre ogaå om dagen i 28 graders varme - trapper op og trapper ned i noget som føles som uendeligt, men meget meget smukt.


På vej mod nat nr 2, er vi kommet ind gennem fjelde, vildt smukt, men hårdt da der igen ingen sti er men kun store sten, vi kæmper os gennem - igen ser jeg en mand komme mod os - denne gang ser Heine ham også - det er Pete officials.

Da vi er i “black zone”, hvor der ingen gps signal er og de ikke kan tracke os et langt stykke vej, har Pete og en medic camperet et par dage for at følge deltagerne sikkert opover klipperne langs et fantastisk vandfald.

Ved deres telt er der te og kiks og en campingstol at hvile lidt i, inden turen gå videre.
Der kæmpes hårdt med de indre dæmoner i CP, for der bliver ikke sovet ret meget - mellem 1,5 time 3 timer af gangen, Heine er en stor hjælp, til at få pakket dropbaggen sammen og rygsækken klar og igang igen.
Vi kom gennem mange meget lange transportstykker, enten på 20 km lange grusstier eller over marker i en uendelighed, gennem låger og fåre lorte. Uendelige marsk land.
Sidste 30 km blev de sværeste og hårdeste km, kunne næsten ikke støtte på foden, selvom den var tapet op.
Fra sidste hytte og de sidste 12 km ned, bliver man fuldt af et mountain rescue team, for at de får alle sikkert ned af bjerget til mål, tror nu det var mest fordi deltagerne på det tidspunkt var meget trætte, for stierne var rigtigt fine.


Endelig i mål fredag ved 1 tiden, til en stor øl, sandwich og medalje - flot velkomst af teamet.
Kroppen har har det fint, bortset fra utrolig mange vabler, overanstrengelse i højre fod (kræver ca.5 ugers træningspause) og meget naturlig træthed - tror jeg skal sove i et år, med medaljen om halsen.

En fantastisk oplevelse, nogle fantastiske hjælpere, en fantastisk natur, smukke omgivelser, og selvfølgelig fantastisk at mærke hvor meget kroppen egentligt kan klare.

Derefter et par dages ferie i Edingburgh, som er en rigtig smuk gammel by.